Dittes skoleår som udvekslingsstudent i USA

Hej kommende udvekslingsstudent!

Jeg hedder Ditte, og jeg var udvekslingsstudent i Minnesota, USA i skoleåret 15/16. Da jeg startede skoleåret, havde jeg ikke meldt mig til nogen sport eller klubber efter skole. Det var grundet jeg gerne ville være sikker på, at jeg havde tid til mit skolearbejde. Efter en uge kunne jeg dog se på mit skema, at det var muligt for mig, at melde mig til en sportsgren. Dette ville vise sig, at være noget af det bedste for mit år i USA. Jeg havde nemlig lidt svært med at finde venner i timerne, da vi sad ved enkeltmandsborde og ikke lavede så meget gruppearbejde i alle fag.

Da jeg så startede til Cross Country (løb), var jeg meget nervøs for at finde venner, men det kom heldigvis meget nemmere. Her blev jeg introduceret til så mange forskellige mennesker spredt på alle årgange. Fordi vi havde træning hver dag, fandt jeg hurtigt nogle venner. Jeg startede ikke til Cross Country, fordi jeg var en super løber eller fordi jeg havde gået til løb hjemme i Danmark. Jeg startede fordi det var den eneste efterårs sportsgren, jeg havde prøvet før.

Selvom jeg var glad for Cross Country, grundet det havde åbnet for en masse nye venskaber, blev jeg ikke helt forelsket i sportsgrenen. Det var først, da jeg startede til Nordic Skiing (langrendsski). Her følte jeg virkelig jeg var en del af et hold. Nordic var en stor sportsgren i Minnesota, da det er en nordlig stat med meget sne. Og også fordi mange af dem der bor der, har rødder fra især Sverige og Norge.

Jeg havde aldrig i hele mit liv prøvet at stå på langrendsski før jeg meldte mig på holdet. Jeg lånte både ski og skistøvler af skolen, og så var det bare på med dem og prøve sig frem.

Det var noget af det hårdeste jeg har prøvet! Men ligeså hårdt det var, ligeså fedt var det at jeg blev bedre for hver dag jeg prøvede. Jeg var selvfølgelig ikke ligeså god som mange af de andre på holdet. Jeg aldrig havde stået på langrend før, men da vores sæson sluttede og vi holdte “banquet” (afslutningsmiddag for alle eleverne og deres forældre), vandt jeg prisen “Most Improved”. 

Derudover fik jeg også et “letter”, hvilket betød at jeg kunne købe en “letter jacket”, som jeg stadig bruger i dag. De venner fra USA jeg stadig er i kontakt med, er dem jeg mødte gennem Nordic.  

Så hvis jeg skulle give bare et råd, til hvordan man kan få det meste ud af sin High School oplevelse, ville være at melde sig til en sport. Det kan også være en klub eller noget andet socialt uden for skoletiden! På High School i USA kan man næste finde en klub til alle hobbyer. Uanset om det så er en sport, teater eller kunst, der er en mulighed for alle! Og hvis man har mod på det, ville jeg klart også anbefale at prøve noget, man aldrig har prøvet før! Det giver den fedeste vinder fornemmelse at se, hvor meget man kan udvikle sig på bare et par måneder!

Held og lykke med jeres år i USA!