ASSE Danmark logo

Au pair i USA

Del hverdagen med en amerikansk familie - udvid din horisont - forbedr dit engelske - opnå en uforglemmelig international oplevelse

Lås op for din amerikanske drøm som Au Pair i dag!

Drømmer du om at bruge et år, måske sabbatår i udlandet? Måske som au pair? Så læs mere om vores program her. Vi mener selv det er den bedste og mest oplevelsesrige måde at arbejde som ung i udlandet på.


ASSE Danmark er partner med EurAupair, som er en berømt og meget stor organisation der er anerkendt af det amerikanske udenrigsministerium.


Takket være au pair-programmet bliver den amerikanske drøm tilgængelig for alle uanset budget.


Det giver unge i alderen 18 til 26 år mulighed for at tilbringe et år som Au Pair i USA, som giver international erfaring og samtidig forbedre deres engelske kunnen.


Vi vil henvise dig til at læse denne håndbog, hvis du ønsker at forstå lidt mere om hvad aupair programmet omhandler.

LÆS EurAupair HÅNDBOG HER

Krav og Identitet: ASSE Danmark Udvekslingsprogram

Tryk på programmerne og læs nærmere

  • Ansøgningskrav

    Ansøgere til programmet skal være mellem 18 og 26 år. 


    Ansøgere til programmet skal have færdiggjort, eller være i gang med at færdiggøre en gymnasie uddannelse, det kan for eksempel være STX, EUX, HTX, HHX, HF eller anden uddannelse der svarer til samme niveau.


     Ansøgere skal have kørekort eller være i gang med tage det. 


    Ansøgere skal have mindst 3 referencer tilknyttet ansøgningen; mindst 2 referencer fra børnepasningsrelateret erfaring, samt mindst 1 anden erfaring. Referencer må ikke være fra et familiemedlem. 


    Ansøgere skal kunne have en samtale på engelsk. 


    Ansøgere skal have et godt helbred. 


    Ansøgere skal være ikke-rygere. 


    Hvis ansøgere ønsker at være Au pair for børn under 2 års alderen, kræves der mindst 200 timers erfaring fra dette. 

  • Dig som person

    Er du moden og ansvarlig?


    Nyder du at arbejde med børn?


    Nyder du at hjælpe børn med at vokse og udvikle sig?


    Er du villig til at berige din værtsfamilies liv ved at dele din kultur og traditioner?


    Er du en samvittighedsfuld person der er villigt til at give et års forpligtigelse til at opleve den amerikanske kultur ved at leve som et medlems af en amerikansk familie?

     

    Er du energisk og entusiastisk?


    Så er du lige præcis en ideel Au pair ansøger!  

Ansøgningsprocessen

Tryk på programmerne og læs nærmere

  • Interview med ASSE Danmark

    Når du har udfyldt ansøgningen online kontakter vi dig hurtigst muligt. 


    Her aftaler vi sammen et tidspunkt for hvornår vi kan afholde dit interview. 


    Under interviewet lærer vi dig bedre at kende samt går igennem konkrete spørgsmål. 


    Interviewet foregår på engelsk for at høre dit niveau. 


    Når vi har gennemgået interviewet og du er godkendt af ASSE Danmark, får du tilgang til vores database hvor du skal færdiggøre din ansøgning. 


    Som det første skal du via vores database, bestå en Psychometric Test. Herefter vil du få tilsendt din faktura på de 4.500DKK samt en guide til din ansøgning. 

  • Din ansøgning

    Via vores tilsendte guide samt hjælp fra os, færdiggøre du din ansøgning på vores database. 


    Din ansøgning inkluderer bl.a.; Foto collage, kopi af karakterer, referencer, lægeerklæring,  osv. 


    Vi godkender løbende dine dokumenter og hjælper til. Når din ansøgning er fuldendt, bliver den sendt videre til vores partner EurAupair. 


    Herefter vil din profil være tilgængelig for værtsfamilierne. Det er nu op til dig at skrive med værtsfamilier og finde den amerikanske familie du gerne vil tilbringe et år hos. 

  • Din valgte værtsfamilie

    Nu vil din profil være tilgængelig for værtsfamilierne. 


    Det er nu op til dig at skrive med værtsfamilier og finde den amerikanske familie du gerne vil tilbringe et år hos. 


    Når der er valgt et match, får du tilsendt dokumenter og kontrakter der skal bruges til dit J-1 Visum, samt information om dine flyrejser fra Danmark til New York og fra New York til din værtsfamilie.  


    Og så er du klar til at tage afsted! 

Hvorfor blive Au pair med ASSE Danmark?

Unik service

ASSE tilbyder 5 dages Workshop i Manhattan (og ikke i forstæderne til New York), samt fulde forsikringer!

40 års erfaring

Du drager fordel af VORES ekspertise inden for langvarige programmer og specifikke viden om USA, grundet vores hovedkontor samt 3 afdelinger spredt i landets stater.

Gensidige aftaler

DU vælger din værtsfamilie og familieplacering vil kun ske, hvis du giver dit samtykke!

Attraktivt

Værtsfamilier i ASSE-nætværket er især på udkig efter danske Au pairs.

Hvis ikke du er overbevist om at blive Au pair endnu, så læs med her!

Du vil under hele programmet bo hos værtsfamilien, og tage sig af deres barn eller børn.


Tiden med børnene, værtsfamilie og dine nye venner skaber stor mulighed for personlig-, kulturel- og sproglig vækst som vil følge dig resten af livet.


Samt ved at tage kurser på et nærliggende universitet, beriger din forståelse af USA og verden.


Du vil bo alle 12 måneder hos din amerikanske familie, med mulighed for at forlænge med 6, 9 eller 12 måneder. 

Arbejdstiden er max 45 timer ugentligt med fast ugentlig løn.


 Derudover deltager du i universitetskurser betalt af familien, dog må det maksimalt koste 500$.Du vil under hele programmet bo hos værtsfamilien, og tage sig af deres barn eller børn. 


Tiden med børnene, værtsfamilie og dine nye venner skaber stor mulighed for personlig-, kulturel- og sproglig vækst som vil følge dig resten af livet. 

Samt ved at tage kurser på et nærliggende universitet, beriger din forståelse af USA og verden. 


Det at være tilstedet for børnene er i sig selv en uforglemmelig oplevelse, da du vil knytte et helt specielt bånd til dem. 


Derudover vil du starte dit program med 5 dages træning i New York med deltagere fra verden over, som vil styrke din erfaring og give dig en hel ny forståelse af den amerikanske kultur. 


Du vil opleve en hel ny verden i din hverdag med din amerikanske familie og din cirkel af amerikanske- samt internationale venner. 


Ved at “leve” det amerikanske liv dagligt, vil du udvide din kulturelle forståelse og dermed opnå større viden om begrebet samtidig med at du forbedre dit engelske.

quotesArtboard 1 copy 2

Mit ophold i USA som au pair har været en utrolig værdifuld oplevelse. Jeg har haft mulighed for at bo hos en skøn værtsfamilie, som har taget godt imod mig og fået mig til at føle mig som en del af deres familie. Det har været spændende at opleve den amerikanske kultur helt tæt på.


Jeg har fået lov til at opleve så meget. Både med familien og på egen hånd.
At være au pair har gjort at jeg har lært meget om mig selv og min evne til at tilpasse mig nye situationer.


Alt i alt har mit år som au pair i USA været fyldt med nye oplevelser, udfordringer og personlige vækst. Jeg er taknemmelig for alle de minder og venskaber, jeg har skabt, og jeg vil altid se tilbage på denne tid med stor glæde.

Aishah,

Au Pair i Seattle, Washington 2023/2024

quotesArtboard 1 copy 2

 

Hej!


Jeg har været så heldig at være Au Pair hos den sødeste familie i Orange County, Californien, og er lige kommet hjem, med en masse oplevelser i rygsækken. Jeg fik udnyttet min tid ned til mindste detalje, fik rejst, fået venner fra rundt om i verden, gået til koncerter, oplevet den amerikanske kultur og fået endnu et hjem


Det har været meget interessant at opleve den kaotiske amerikanske hverdag, hvor jeg ville køre børnene i skole. Da jeg havde to teenagere, var mit job mest at køre dem rundt og sørge for at de fik mad og rent tøj!


Der er både udfordringer og glæder ved at være i udlandet helt alene, for du lærer hvordan du skal klare dig selv i en ny kultur. Men efter de 3-4 første måneder blev det nemmere for mig at være i!


Der er mange ligheder og forskelle ved den amerikanske kultur, og efter at have boet der i et år, har det givet mig en forståelse for det det meste.



Knus fra Ellen

Ellen

Au pair i Orange County, Californien 2023/2024

quotesArtboard 1 copy 2

At tage til USA som au pair har været en af de mest givende oplevelser i mit liv. Fra det øjeblik jeg landede, har jeg mødt så mange nye mennesker, oplevet en ny kultur og fået minder, jeg vil tage med mig resten af livet.


Jeg bor hos en fantastisk værtsfamilie i New Jersey, hvor jeg passer børnene, hjælper med dagligdagen og oplever den amerikanske livsstil på nært hold. Det har givet mig en stor forståelse for børnepasning, ansvar og selvstændighed, men også et helt andet perspektiv på verden.


Samtidig har jeg haft mulighed for at rejse rundt og opleve forskellige dele af USA – noget, der har været en drøm for mig i lang tid. Jeg regner med at have besøgt ca. 16 af de amerikanske stater når jeg vender hjemad! 


Gennem andre au pairs har jeg haft et stærkt netværk, der har gjort det nemmere at finde mig til rette. I løbet af min tid her har jeg skabt venskaber for livet.

Cathrine
Au Pair i New Jersey 2023/2025 

logoet for eur aupairs interkulturelle børnepasningsprogrammer

Har du spørgsmål?

Har du ikke fundet svar på dit spørgsmål eller mangler du hjælp til at beslutte dig? 


 Kontakt ASSE Danmark i dag og hør mere! 

ASSE Danmark

Vesterbro 18, st., tv.

9000 Aalborg


Tlf.: +45 71 74 90 90

E-mail: info@assedanmark.dk


CVR-NR: 41182733

Vi sidder klar til at hjælpe dig!

Kontaktformular - Au pair USA

En verden fuld af muligheder

Share by: