Et skoleår i Sydkorea - en oplevelse for livet!

“Jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal starte … Jeg har en million ting at fortælle!

Da jeg besluttede at blive udvekslingsstudent i Sydkorea, talte jeg med mine forældre og venner om det. De støttede alle sammen min beslutning, men lidt bekymrede over det lidt usædvanlige lande valg. Jeg husker med smil på læben, da nogle venner, der spurgte mig: ”Men kunne du ikke være rejst til USA?”.

Jeg har altid været fascineret af de sydøstasiatiske lande. Takket være japansk musik opdagede jeg koreansk popmusik, der åbnede en helt ny verden for mig. Fra det øjeblik begyndte jeg at se tv-serier og gjorde mig selv klogere på landets historie og kultur.

Da jeg fik at vide, at der var mulighed for at tilbringe et skoleår i mit drømmeland, var jeg fuldstændig solgt! Ønsket om at lære om- og opdage landet har længe være stort, så jeg var slet ikke i tvivl om jeg skulle være udvekslingsstudent!

Min første udfordring, var at tackle en tolv-timers rejse helt alene. Jeg var så klar på ideen om at starte et nyt kapitel i mit liv, men også så spændt, at jeg ikke engang sov lidt på min fly tur! Jeg landede i Daegu kl. 21 og i lufthavnen stod min fantastiske værtsfamilie. De var så glade for at møde mig! Jeg indrømmer gerne, at jeg fik lidt af et kultur chok i starten. Det var ikke fordi koreanerne er meget forskellige fra os, tværtimod. Efter min mening er vi meget ens, men det var fordi jeg allerede var i skole dagen efter min ankomst.  

Kan du forestille dig det? Mig der møder op med jetlag, der bliver stillet en spørgsmål fra studerende både på engelsk og koreansk, fordi de er så nysgerrige efter at lære mig at kende. Jeg lod mig selv tage imod min nye virkelighed!

Min skole var kun for piger, sådan er det i Sydkorea – man er delt op. Først troede jeg, at jeg ville have svært ved, fordi jeg er vant til skolerne hjemme med både piger og drenge, men nej! Jeg nød det rigtig meget. At sætte tredive piger i en klasse er total kaos og derfor vildt sjovt også!

Jeg har haft mulighed for at deltage i mange skoleaktiviteter såsom festivaler, sportsaktiviteter, besøg på museer, kirker og skoleture. Den smukkeste var Jeju Island, vi boede der i 4 dage. Et smukt sted med betagende landskaber. Jeju er berømt for Haenyeo, som betyder “havkvinde”. Det vil sige kvinder med umenneskelig styrke, der går dybt ud i havet i apnø for at fange krebsdyr, men frem for alt for at se efter østers til produktion af perler.

Hvordan ville jeg så definere min værtsfamilie? Uden tvivl som min anden familie. De er ikke kun mennesker, der har været vært for mig i 10 måneder. De tog sig af mig præcis som mine forældre: de hjalp mig, støttede mig og frem for alt holdt af mig. Jeg modtog en masse kærlighed med det samme. Det lykkedes mig at føre en samtale med min værtsfar, hvor jeg forstod alt bare en uge før jeg kom tilbage! Hvorfor fortæller jeg det? Fordi han kun talte Daegu-dialekten, som er standardkoreansk med en meget svær dialekt.
Jeg fandt Daegu-dialekten smuk, jeg ville ønske, jeg kunne tale den, for den er meget sjov. Et par eksempler? At sige: “Hvad sagde du?” på standardkoreansk siger du “뭐라고 요?” eller “mworagoyo?”, og med dialekt er det “뭐라 카노?” der udtales “Mworakano?”. For dem, der hører det for første gang, kan det virke som om indbyggere i Daegu altid er vrede. Dog jeg kan bekræfte, at de er de sødeste og mest tilgængelige mennesker på koreansk land.

Hvad kan jeg mere fortælle? Daegu, også kaldet Taegu, er den fjerde største by i Sydkorea med 3 millioner indbyggere. Det er omgivet af bjerge, der forårsager drivhuseffekten, så om sommeren kalder de det Taefric. Et ord som forener ordene Afrika og Taegu. Det er fordi, at om sommeren er det den varmeste by i hele Korea, med temperaturer der kan nå op på 45 grader. Om vinteren fryser det dog, med temperaturer ned til minus -20 grader.

Der ville stadig være mange ting at fortælle, men at opdage dem er meget mere spændende! Jeg er virkelig taknemmelig for det koreanske partnerbureau KISE, som hjalp mig i tider med nød. Jeg takker især Uddannelseskontoret for at have givet mig muligheden for at deltage i mange begivenheder, hvoraf jeg modtog Hanbok (den traditionelle kjole) som en gave i anledning af det nye måneår. Jeg var meget glad for at modtage den, og vise den frem i gaderne i en Hanok-landsby (traditionelle huse)! Jeg følte mig i tæt kontakt med kulturen i dette land.

Jeg takker også jer! Hvis det ikke var for jer, ville jeg ikke være her for at fortælle andre om min oplevelse. De næste udvekslingsstuderende skal huske at have det sjovt og nyde hvert eneste øjeblik af deres ophold i udlandet!”

Rebecca B. – Sydkorea