5 tips til din udenrigsrejse som udvekslingsstuderende!

Ready for takeoff

Når du har besluttet dig for et studieår i udlandet, eller hvis du blot rejser til et andet land, vil du sandsynligvis starte fra Aalborg, Billund eller København. Hvis du for eksempel besluttede at tilmelde dig et udvekslingsprogram i USA, vil du sandsynligvis lande i New Yorks JFK lufthavn eller Los Angeles internationale lufthavn. Internationale lufthavne er enorme og kan være en kilde til stor forvirring for selv de mest erfarne turister. I denne artikel vil vi forsøge at tale om de spørgsmål, som vores udvekslingsstudenter ofte stiller, for at forberede dig bedre til din næste tur!

Hvis du følger disse få enkle trin, vil du være i stand til at leve dit næste lufthavnseventyr uden problemer. Dog kan der være andre regler for land som USA, Canada, Australien mv. Her kan du altid kontakte os, hvis du har brug for mere viden eller skrive til det flyselskab du skal rejse med. Nu er der ikke andet at sige end, bon voyage!

Hvor lang tid før bør man ankomme til lufthavnen ved ud- og hjemrejse?

Det anbefales at ankomme til lufthavnen mindst to timer før tidspunktet for din flyvning, skal du afsted fra en af de større lufthavne som Amsterdam eller LA, bør du komme 2,5 time før grundet travlhed ved bagage check-in. Det kan virke som en overdreven tid, men i virkeligheden er det nødvendigt: Hvis der er mange passagerer på din flyvning, eller hvis din gate er meget langt væk, har du brug for tiden til check-in procedurerne eller for at nå den angivne gate til fods.

Indtjekning: online eller i lufthavnen? Hvilken skal du vælge?

For næsten alle flyselskaber er det nu muligt at lave check-in online, som normalt er tilgængeligt 24 eller 48 timer før afgang, afhængigt af det land du rejser til. For mere information om KLMs online check-in, anbefaler vi at du kigger på deres officielle hjemmeside. Hvis du laver check-in online, vil du ved afslutningen af proceduren, modtager du et boardingpas som du kan udskrive eller vise på din smartphone (KLM har en app også). Check-in online kan hjælpe dig med at fremskynde proceduren i lufthavnen markant, og i tilfælde af at du ikke har noget bagage som skal tjekkes ind (tænk på korte rejser, hvor håndbagage er tilstrækkelig) giver dette dig mulighed for at gå direkte til sikkerhedskontrollen .

Hvis du foretrækker at gennemføre check-in i lufthavnen ved lufthavnspersonalet (eller i tilfælde af at du skal tjekke bagage ind), er det første du skal gøre når du ankommer, at kigge efter indtjekningsdisken for det flyselskab du flyver med. Her bliver du bedt om at præsentere de nødvendige rejsedokumenter (pas og flybillet eller reservationsnummer) og leverer din bagage. Bagagen må veje max 23 kg, og længde, højde samt bredde må ikke overstige 158 cm tilsammen. Når du har fået kontrolleret dokumenterne og bagagens vægt, får du dit boardingpas og du kan frit fortsætte mod gaten. Personalet viser dig, hvor din gate er, så det er meget vigtigt at være opmærksom og spørge hvis du er i tvivl om hvordan du kommer derhen. Har du glemte at sprøge, se da tip 5 i denne artikel.

Endelig er der en tredje mulighed i de fleste internationale lufthavne: Hvis du har det godt med at rejse, kan du bruge de selvbetjenings terminaler til indtjekning af både bagage og dig selv. Indtjekningsprocessen er meget enkel og intuitiv, glem ikke at tage det trykte boardingpas med dig, da det er nødvendigt for at gå ombord på flyet. Hvis du beslutter at bruge denne type check-in, bliver du nødt til at veje dine tasker på det passende sted, samt anbringe en etiket der angiver dit navn og adresse og levere kufferterne.

Forbered din håndbagage på den bedste måde til securitycheck!

Hvis du er i tvivl om, hvad du må have med i din håndbagage, er der flere ting du skal være opmærksom på. De oplysninger du finder i denne artikel, er baseret på den der er offentliggjort på det officielle KLM-hjemmeside, da det er det flyselskab der mest bruges af vores studerende, som skal rejse til udlandet. Hvert flyselskab har sine egne regler, så vi anbefaler altid at kontrollere de specifikke indikationer på det officielle websted for det flyselskab, som du skal rejse med. Hos KLM fortæller de følgende:

Størrelser: Vægten af håndbagagen er generelt begrænset til 12 kg og må have en størrelse på 55 x 35 x 25 cm.

Væsker: Hvis du ikke har særlige behov, anbefaler vi dig ikke at have nogen væske med dig i din håndbagage. Det er dog muligt at transportere væsker med en maksimal størrelse på 100 ml, hvis de opbevares i en forseglet gennemsigtig 1 liters plastpose. Plastposen skal kunne lukkes, og den tilladte sum af væsker er på 1 liter, det vil sige hvad posen kan indholde. Rejseflasker på 100 ml eller mindre, kan købes i butikker som Matas, Normal, Tiger mm.

Mad: Det er tilladt at medbringe mad på flyeren, dog skal du huske at der i nogle lande, som fx Australien, er regler for hvad du må tage med ind i landet. Vi anbefaler derfor at det medbragte mad eller snacks spises på flyet og rester smides ud inden du skal igennem tolden.

Elektronik og batterier: Det er tilladt at medbringe mobil, computer, tablets mm. På flyet. Dog er der særlige regler ang. Batterier og andet elektronik, som du kan læse mere om her

Hvodan foregår sikkerhedstjekket?

Efter check-in vil det næste stop være sikkerhedskontrollen, hvor du skal have scannet din håndbagage og gå gennem en metaldetokter. For at vide hvordan du forbereder din håndbagage bedst muligt, læs da tip 2. Du placerer din håndbagage (og eventuelle håndtaske) på båndet, her vil security ofte bede dig om at tage væsker og elektronik ud af tasken, så det er synligt. 

I visse lufthavne kan de godt bede dig om at tænde computeren eller tage væskerne ud til tjek, dette er normale stikprøve test og dem skal du ikke frygte 🙂 Hvis du fx har en stor jakke på eller sko med høj hæl, kan du blive om at tage dette af. Det samme gælder hvis du har bælte, store smykker, nøgler eller andet metal på dig, dette må du ikke have på når du går gennem metaldetektoren. Dine personlige ejendele vil blive placeret på transportbåndet i en bakke, der skal scannes ligesom din håndbagage. På dette trin er det meget vigtigt at følge instruktionerne fra personalet eller skilte, der trin for trin forklarer, hvad du skal gøre ellers bare spørg personalet, hvis du er i tvivl.

Skal du rejse til USA, skal du igennem et ekstra sikkerhedstjek, ofte henne ved din gate. Her er det vigtigt du har strøm på mobilen og medbragt vigtige dokumenter (læse mere om dem her). 

Sikkerhedstjekket er for at kontrollere at du er blevet godkendt til at rejse ind i USA – det er ganske ufarligt!

Hvordan finder jeg gaten? 

Når du er kommet igennem sikkerhedskontrollen, kan du slappe lidt mere af, den vigtigste del er nu overstået! Den sidste mission er at finde din gate eller terminal, hvorfra du skal boarde dit fly. Normalt vises gatens og/eller terminalens nummer på boardingkortet (flybillet). 

De store internationale lufthavne har ofte terminaler, der hver indeholder adskillige gates. Sørg derfor for at du er i den rigtige terminal og før du går mod det gate nummer, der er tildelt din flyafgang. For at gøre det mere “eventyrligt” kan der være flere etager og nogle gange mini-busser, der fører passagerer til deres terminal. 

Dette er en af grundene til, at det virkelig er vigtigt at ankomme tidligt i lufthavnen og ikke være for sent på den. Denne “rejse” til gaten kan få dig til at bruge en masse tid, især hvis du går tabt og ikke kan finde din gate ved første forsøg. Hvis du har svært ved at finde den, er du velkommen til at bede lufthavnspersonalet om information, de hjælper dig gerne.

Når du ankommer til din gate, er det vigtigt ikke at forvildes for langt væk, imens du venter på boarding. 

Glem ikke at forberede dit pas og boardingpas, uden disse to dokumenter vil du ikke være i stand til at stige ombord på flyet, så dem må du aldrig glemme dem! Gå ombord på flyet, søg efter dit sæde, arranger din håndbagage og … læn dig tilbage og slap af!